Indian Summer Run

På grund af knappe ressourcer er årets løb i 2018 desværre aflyst. Der vil senere blive taget stilling til om løbet genopstår.

Du kan se fotos og resultater fra løbet 2017 på dette link: http://app.lap.io/event/2017-indian-summer-run/photos
 



Søndag den 20. august 2017

- et motionsløb for børn og voksne ved Bildsø Strand og Skov


Ud over at løbe kan du deltage i forskellige aktiviteter som kajaksejlads med Aktiv Natur Velvære (Bildsø Skov og Strand), finde gemte skatte i sandet med Kalundborg Arkæologiforening og bage snobrød med Spejderne fra Stillinge.

 

Løb ved strand og i skov

Voksne kan vælge en rute på 5 km og 10 km, mens børnene kan deltage i børneløbet på 1,4 km. Voksenløbet foregår langs strand og i skov, mens børnene kun løber på skovstier.
 
At løbe ved strand og i skov – også kaldet trail - kan være meget krævende, men Indian Summer Run er tilrettelagt sådan, at alle kan være med – uanset om du er nybegynder eller erfaren løber.
 
Start og opvarmning
Børneløbet begynder kl. 10.00 og voksenløbet kl. 11.00. Målområdet finder du på det store strandareal ved Bildsø Skov og Strand, Drøsselbjergvej 42a, 4200 Slagelse.
Inden løbet vil der være fælles opvarmning.
 
Startnummer og chip
Alle løbere, både børn og voksne, får udleveret startnummer og chip i startområdet.  
 
Medaljer, præmier og forplejning
Efter løbet vil der være gratis vand, frugt og kage til alle.
Børnene vil få en fin medalje som bevis på, at de har gennemført Indian Summer Run 2017, mens vinderne m/k af voksenløbet vil få en flot købmandskurv. Du vil også have mulighed for at vinde en af de fine lodtrækningspræmier, som er sponsoreret af det lokale erhvervsliv.
 
Tilmelding
Tilmelding til børne- og voksenløbet foregår på Lapio senest 13. august.
Det koster 75 kr. pr. voksen, mens børneløbet (max. 10 år) er gratis. Der vil være mulighed for eftertilmelding (børneløb 25 kr. og voksenløb 100 kr.).

 
Andre aktiviteter
I målområdet tilbyder lokale foreninger og organisationer forskellige aktiviteter. Du kan blandt andet deltage kajaksejlads med Aktiv Natur Velvære, finde gemte skatte i sandet med metaldetektorer sammen med Kalundborg Arkæologiforening og bage snobrød med Spejderne fra Stillinge. Der kan blive tilføjet flere aktiviteter - hold dig opdateret her på siden eller på facebook.
 
Hvis du har spørgsmål , er du meget velkommen til at kontakte næstformand Arne Olsen fra Stillinge IF på mailadressen nf@stillingeif.dk

Resultater fra Indian Summer Run 2016
 

 

Indian Summer Run blev afholdt for første gang i august 2015. Løbet blev en succes med næsten 200 løbere fra nær og fjern. I 2016 deltog 280 løbere.

Navnet Indian Summer Run er inspireret af begrebet, som angiver en lun og solrig sensommer, og af indianerskulpturen, som står ved Bildsø Strand. Indianeren er i øvrigt udført af cigarhandler Oluf Nielsen fra Slagelse i sommeren 1945.

 



 
Stillinge IF | Bildsøvej 74B, Kirke Stillinge | DK-4200 Slagelse | Cvr. 3026 4509